Forside » EUX » EUX-uddannelser » Tømrer EUX

Tømrer.

Træ og håndværk er det bærende i tømrerfaget, som giver dig ubegrænsede muligheder. Som tømrer kan du udføre alt træarbejdet på både bolig- og erhvervsbyggerier.

Opstart

Januar og august

Økonomi

Lærlingeløn eller SU

Skoleoplæring

Muligt

Varighed

Fra 3 år 9 mdr. – 4 år 5 mdr.

Adgangskrav

9/10. klasse

Tilmelding

Tilmelding på optagelse.dk

Du skal vælge tømreruddannelsen, hvis du har krudt i røven og håndværksmæssigt dygtig og gerne vil være aktiv.
Rasmus, Tømmeruddannelsen

Om uddannelsen

Som EUX-tømrer kombinerer du både en gymnasial- og en erhvervsuddannelse, uddannelsen derfor et godt alternativ til dig, der har ambitioner om mere end et svendebrev.

Uddannelsen giver dig værktøjet i hænderne, og du lærer, hvordan du bruger og vedligeholder det. Du vil komme til at arbejde med tegninger, vurdering af materialer samt opbygningen af tømrerkonstruktioner af forskellig slags. Du vil forstå kombinationen af håndværk og teori, og du lærer at arbejde i tegneprogrammerne SketchUp og 3D-CAD.

Efter endt uddannelse vil du have kompetencer til blandt andet at kunne montere et køkken, bygge en kvist eller rejse et tag. Som tømrer vil du ofte arbejde udendørs, uanset vind og vejr, og du skal være indstillet på at jobbet kan være fysisk krævende og foregå i store højder Når du er udlært som EUX-tømrer, vil du have gode jobmuligheder, hvad enten du vil starte din egen virksomhed, vælger at blive ansat eller videreuddanne dig.

CREATE. succesCREATE. friendships CREATE.ideas CREATE. innovation CREATE. design CREATE. skills CREATE. dreamsCREATE. succesCREATE. friendships CREATE. ideas CREATE. innovation CREATE. design CREATE. skills CREATE. dreamsCREATE.succesCREATE.friendships CREATE. ideas CREATE. innovation CREATE. design CREATE. skills CREATE. dreams

Praktiske informationer

Sådan kommer du i gang

Der er flere måder at begynde en EUX på, som afhænger af din alder og din erfaring:

  • Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse starter du med grundforløb 1.
  • Hvis det er mere end et år siden du er gået ud af 9. eller 10. klasse, starter du med grundforløbets 2. del. Du skal være opmærksom på at grundforløbets 2. del har specifikke adgangskrav.

Opbygning

Efter du har gennemført grundforløbet, kan du gå videre til hovedforløbet, hvor der er balance mellem en spændende praktik i virksomheden og et lærerigt skoleforløb på Skive College.

Uddannelsen er fordelt på 4 hovedforløb som indeholder både gymnasiale fag og tømrerfag. Forløbet afsluttes med en svendeprøve og seks eksaminer på gymnasialt niveau. Efter endt uddannelse vil du få et svendebrev og et EUX-bevis med prøvekarakter og årskarakter.

Læs mere om opbygning for uddannelsen her.

Hvad skal du lære?

På grundforløbet til tømreruddannelsen lærer du de basale og grundlæggende processer for at komme i gang med tømreruddannelsen. Grundforløbet forbereder dig til at finde en praktikvirksomhed og kunne begå dig i et tømrerfagligt team. Meget af din undervisning vil være i værkstedet, hvor du lærer gennem de erfaringer du får gennem brug af dine sanser. Grundforløbet afsluttes med en skriftlig, mundtlig og praktisk opgave som skal være bestået for at komme videre på tømrerhovedforløbet.

På hovedforløbene lærer du at tegne og udføre en tagkonstruktion med valm, at udføre valmkonstruktioner samt kelkonstruktion og plankekonstruktion. På fjerde hovedforløb vil du lære om sammensætning af konstruktioner. Du får desuden kendskab til blandt andet byggeri og samfund, 3D sketchup, råd og svamp, energiforståelse, teknologi samt montage af døre og vinduer.

Under praktikforløbene vil du få forståelse for blandt andet byggepladsindretning, affaldssortering, kvalitetssikring, brug af værktøj, materialer, stillads, kundekontrakter samt opstilling af tagkonstruktioner. Du vil desuden arbejde med loftsbeklædning, opmåling og montering af trapper, udvendigt tagarbejde, tagbeklædning, gulvkonstruktioner og meget mere.

Læreplads

Du er selv ansvarlig for at finde en læreplads i en virksomhed, men din kontaktlærer, vejledere og virksomhedskonsulenter på Skive College står klar til at hjælpe dig.

Økonomi

Under grundforløbet kan du få SU, hvis du er fyldt 18 år og ikke har en læreplads. Har du en læreplads, vil du få løn af din arbejdsgiver både under skoleophold og i oplæringsperioden i virksomheden.

Erhvervskollegiet

Vi tilbyder indkvartering med fuld forplejning på erhvervskollegiet, hvis du har en rejsetid med offentlige transportmidler over 75 minutter (gælder dog ikke elever på Grundforløb 1).

Læs mere om Erhvervskollegiet her. 

Tilmelding

Du tilmelder dig via optagelse.dk.

Går du i folkeskolens 9. eller 10. klasse og ønsker at starte efter sommerferien er der ansøgningsfrist 1. marts.

Vil du gerne høre mere, er du altid velkommen til at kontakte os

Vores vejledere og virksomhedskonsulenter sidder klar til at hjælpe dig. Du kan også booke en besøgsdag, hvor du vil få muligheden for at blive vist rundt på skolen, og møde nogle af vores lærere og elever.

Ud i verden

Drømmer du om at bo og arbejde i udlandet? Har du lyst til at opleve en anden kultur inden for dit uddannelsesområde?

Vi åbner døre til globale oplevelser og læring. Uanset om det er udveksling, studieture eller internationale projekter, giver dette udlandsophold vores studerende mulighed for at udforske verden og forstå dens mangfoldighed, mens de skaber minder for livet.

Allan Norré Pedersen

International Coordinator, Department of Development

29 67 14 98
[email protected]

Opbygning af uddannelsen

Grundforløb 1 (GF1)

På grundforløbet til tømreruddannelsen lærer du de basale og grundlæggende processer for at komme i gang med tømreruddannelsen.

Grundforløb 2 (GF2)

Her får du lov at arbejde med og teste dig selv med fagets elementære håndværktøj og maskiner. Du får indsigt i det faglige sprog og begynder så småt at kunne tale med når der tales tømrerfagligt. Grundforløbet afsluttes med en skriftlig, mundtlig og praktisk opgave som skal være bestået for at komme videre på tømrerhovedforløbet.

Oplæring i virksomhed

Oplæring i virksomhed 1
Under oplæring i virksomheden vil du udføre faglige opgaver med krav til større og større selvstændighed og ansvar i udførelsen. Du vil blandt andet arbejde med arbejdsprocesser, arbejdsplanlægning, brug af værktøj, sikkerhed, kvalitetssikring, opstilling af stillads og tagkonstruktioner, montage af vinduer og døre, loftsbeklædning og meget mere.

Oplæring i virksomhed 2
Under oplæringen i virksomheden vil du udføre faglige opgaver med krav til større og større selvstændighed og ansvar i udførelsen. Du vil blandt andet arbejde med arbejdsprocesser, arbejdsplanlægning, brug af værktøj, sikkerhed, kvalitetssikring, opstilling af stillads og tagkonstruktioner, montage af vinduer og døre, loftsbeklædning og meget mere.

Oplæring i virksomhed 3
Under oplæringsperioden i virksomheden vil du udføre faglige opgaver med krav til større og større selvstændighed og ansvar i udførelsen. Du vil blandt andet arbejde med arbejdsprocesser, arbejdsplanlægning, brug af værktøj, sikkerhed, kvalitetssikring, opstilling af stillads og tagkonstruktioner, montage af vinduer og døre, loftsbeklædning og meget mere.

Oplæring i virksomhed 4
Under læreperioden i virksomheden vil du udføre faglige opgaver med krav til større og større selvstændighed og ansvar i udførelsen. Du vil blandt andet arbejde med arbejdsprocesser, arbejdsplanlægning, brug af værktøj, sikkerhed, kvalitetssikring, opstilling af stillads og tagkonstruktioner, montage af vinduer og døre, loftsbeklædning og meget mere.

Oplæring i virksomhed 5
Under læreperioderne i virksomheden vil du udføre faglige opgaver med krav til større og større selvstændighed og ansvar i udførelsen. Du vil blandt andet arbejde med arbejdsprocesser, arbejdsplanlægning, brug af værktøj, sikkerhed, kvalitetssikring, opstilling af stillads og tagkonstruktioner, montage af vinduer og døre, loftsbeklædning og meget mere.

Skoleperiode

Skoleperiode – Hovedforløb 1
På dette forløb lærer du at tegne og udføre en tagkonstruktion med valm. Her lærer du at tegne og udføre korrekte løsninger ved grat og tagfod under hensyntagen til energirigtige løsninger. Du får desuden kendskab til byggeri og samfund, energiforståelse og 3D sketchup.

Skoleperiode – Hovedforløb 2
På dette forløb skal du lære at tegne og udføre en tagkonstruktion med kel. Du arbejder med emnet i teori og praktik. I forløbet indgår der en tegneprøve samt et afsluttende projektforløb. Her vil du også få forståelse for teknologi, råd og svamp, epoxy, byggepladsindretning samt montage af døre og vinduer.

Skoleperiode – Hovedforløb 3
På dette forløb skal du lære at tegne og udføre en tagkonstruktion med plankekel. Du kommer til at få grundlæggende viden inden for byggeri og arbejdsmiljø, affaldssortering og trigonometri.

Skoleperiode – Hovedforløb 4
På dette forløb skal du arbejde med sammensatte konstruktioner, gulve og vådrum. Med udgangspunkt i et sammenbygget tofamilieshus med tagetage vil du lære noget om hvordan man sammen bygger forskellige konstruktioner.

Skoleperiode – Hovedforløb 5
Her tager du din svendeprøve.

Dine fremtidsmuligheder

Du kan bl.a. tegne og udføre korrekte løsninger ved skotrende og tagfod under hensyntagen til energirigtige løsninger.
Efter endt uddannelse kan du selvstændigt udføre projekter inden for træets fag. Du har muligheden for at videreuddanne dig til byggetekniker, byggekoordinator, bygningskonstruktør, diplomingeniør eller arkitekt.

Har du nogle spørgsmål?

Adgangskravene for din uddannelse afhænger af din alder, din erfaring og valg af uddannelse.

Tilmelding sker via optagelse.dk med dit UNI-login. Er du gået ud af skolen, skal du bruge dit MitID/NemID til at logge ind. Du kan til enhver tid kontakte os for mere information, eller du kan tilmelde dig på optagelse.dk.

Kontaktformular (Uddannelser undersider)

Udfyld formularen for at sende os en e-mail med dine spørgsmål, forespørgsler eller kommentarer.

"*" indikerer påkrævede felter

Navn*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.