Studiehåndbog

Praktiske informationer

Adgangskrav

For at blive optaget på et af erhvervsgymnasierne (HHX/HTX/EUX) skal du:

  • have søgt via www.optagelse.dk senest 1. marts hvis du skal starte efter sommerferien
  • være vurderet uddannelsesparat med mindst 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer i 9. klasse
  • have modtaget prøveforberedende undervisning i andet fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller tilsvarende prøveforberedende undervisning
  • have aflagt folkeskolens obligatoriske prøver efter 9. klasse
  • have bestået folkeskolens afgangseksamen
  • have bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen ved de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.

Hvis du opfylder betingelserne for optagelse efter 9. klasse, gælder det i op til 2 år.

Søger du i direkte forlængelse af 10. klasse gælder desuden, at du:

  • i 10. klasse skal have modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik og aflagt enten 9.- eller 10.-klassesprøver i disse fag.

Hvis du opfylder betingelserne for optagelse efter 10. klasse, gælder det i op til 1 år.

Hvis du ikke opfylder ovenstående krav, men alligevel er interesseret i at starte på Handelsgymnasiet, er du velkommen til at kontakte optagelseskoordinator Gitte Helene Thirslund, [email protected] eller 99 14 14 14 for at høre om mulighederne.

Har du brug for flere informationer? Læs mere på børne- og undervisningsministeriets hjemmeside her: Adgang til uddannelserne til studentereksamen | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)

Elevadministration

Elevadministrationen står klar til at hjælpe dig gennem din studietid. Har du spørgsmål om tilmelding, eksamensplanlægning eller andre studierelaterede emner, så er elevadministrationen klar til at hjælpe dig. Kom forbi kontoret ved Receptionen og så hjælper vi dig gerne.

Ferie-og eksamensplan

Se hvornår du har ferie eller skal til eksamen ved at se på følgende plan for:

Skoleåret 2023-2024

Fravær

Vi registrerer din tilstedeværelse ved hvert modul, og du kan nemt følge med i dit fravær gennem vores studieadministrative system. Alt fravær registreres, men vi forstår, at der kan opstå situationer, der kræver dit fravær. Hvis du har været fraværende, så noter venligst årsagen i bemærkningsfeltet i systemet. Vi er meget opmærksomme på fravær, så vi bedst muligt kan støtte dig i din uddannelse.

IT Service

Hvis du har problemer med din computer eller oplever udfordringer med kopimaskinen, er du altid velkomne til at henvende dig i itService.

Du finder os ved Receptionen, hvor vi sidder sammen med Elevadministrationen. Du kan også kontakte os på mail ved at skrive til [email protected].

På skolens portalside – https://portal.skivecollege.dk har vi samlet række nyttige genveje, som vil være til gavn for dig i løbet af din studietid her på Skive College.

Kantine

Vores kantine er åben for elever og ansatte det meste af dagen. Her finder du et udvalg af lækre retter, frugt og snacks. Du kan fx hver dag få friskbagte boller, pølsehorn, salatbar og forskellige varme retter. Du kan bruge forskellige betalingskort i kantinen.

Uanset om du har brug for en hurtig snack mellem modulerne eller en afslappet frokostpause, så er du velkommen i kantinen.

Kvalitet

Du kan læse mere om kvalitet på erhvervsgymnasierne på Skive College her

Lectio

På Teknisk Gymnasium og Handelsgymnasiet bruger vi det elevadministrative system Lectio. På erhvervsuddannelserne (herunder EUX) bruger vi Studie+. Her finder du alle de informationer, du skal bruge i hverdagen. Skema, skemaændringer, noter, lektier, begivenheder og meget andet.

Locker

Du har mulighed for at få et lille skab, kaldet en locker, til dit overtøj, taske eller andet du gerne vil opbevare aflåst her på stedet. Du vælger blot en ulåst locker og medbringer selv lås hertil. Sørg for at dit locker er tømt ved skoleåret afslutning, hvor alle skabe tømmes og rengøres.

Optagelsesprøve

Opfylder du ikke adgangsbetingelserne, skal du muligvis til en optagelsesprøve. Datoerne for optagelsesprøver til skoleåret bliver oplyst her på siden. Du er også velkommen til at henvende dig til skolen, hvis du har spørgsmål.

Du kan se eksempler på tidligere optagelsesprøver her: Prøvebanken (brug Unilogin).

Ringetider

På Skive College har vi ikke klokker der ringer, men vi følger disse tider for dagens undervisningsmoduler:

08.10 – 09.35 (modul 1)
Pause
09.50 – 11.15 (modul 2)
Spisepause
11.45 – 13.10 (modul 3)
Pause
13.20 – 14.45 (modul 4)
Pause
14.55 – 16.20 (modul 5)

Oftest har du kun op til 4 moduler om dagen.

Socialpædagogisk støtte (SPS)

På gymnasierne har vi SPS-vejledere, der kan støtte elever med særlige udfordringer. SPS kan fx være støttetimer med hjælp til struktur og planlægning, samtaler om det svære, sparring og redskaber til at kunne selv.

Har du en diagnose, som fx autisme, ADHD, angst, OCD eller andet, der kan gøre det svært at gå på gymnasiet, så kontakt SPS-koordinator Gitte Helene Thirslund på mail: [email protected] eller telefon 2145 1548.

SPS for ordblinde
Som ordblind kan du på få læse-skriveteknologi, fx AppWriter, og studiestøttetimer. Støtten tager udgangspunkt i afleveringer, opgaver og den daglige undervisning. Det kan fx være hjælp til at forstå opgaverne, få styr på din hverdag, struktur og planlægning og hjælp til at udnytte de digitale muligheder så godt som muligt.
Er du ordblind, eller har du mistanke om, at du kan være det, så kontakt SPS-koordinator Gitte Helene Thirslund på mail: [email protected] eller telefon 2145 1548.

Studiecoach

På gymnasierne på Skive College har vi en studiecoachordning, der varetages af fire af skolens lærere. Ordningen er naturligvis omfattet af tavshedspligt.

Ordningen er et tilbud til gymnasiets elever. Alle elever er velkomne til at kontakten studiecoach, hvis der er behov for en samtale. Eleverne kan henvende sig om stort og småt. Det kan fx være:

  • Udfordringer med trivsel
  • Ungdoms- og identitetsproblematikker
  • Problemer udenfor skoletid eller i hjemmet
  • Manglende motivation for at gå i skole
  • Stress og præstationsangst
  • Eller hvis man blot har brug for en udenforstående at tale med

Er du elev, kan du kontakte studiecoachen på lectio. Er du som forældre bekymret for dit barn, eller har du spørgsmål, kan du kontakte en af studiecoachene på mail.

 

Studiestart

Studiestarten er en spændende tid, hvor vi byder nye og eksisterende elever velkommen til et nyt skoleår fyldt med muligheder og oplevelser. Ved studiestart vil du blive introduceret til skolen. Vores lærerteam står klar til at hjælpe dig med at navigere gennem opstarten, med at finde dit klasselokale, få adgang til vores faciliteter og meget mere.

Du starter din HHX eller HTX-uddannelse den 12. august 2024 (2. og 3. årgang har først skolestart den 13. august). Du møder på Arvikavej 2B, kl. 8.10. Her vil du møde din klasse i grundforløbet og din kontaktlærer.

Kort efter opstart drager vi på en 3-dages introduktionstur, hvor du deltager i forskellige sociale aktiviteter og lærer dine nye kammerater at kende.

Vi opfordrer dig til også at deltage i introturen og andre sociale arrangementer, hvor du kan møde dine nye kammerater og danne nye venskaber. Husk, at dørene til lærerværelset og elevadministrationen altid er åbne for spørgsmål og støtte. Vi er her for at hjælpe dig med at lykkes og få en god tid og studiestart på Skive College.

Studieture

På gymnasierne på Skive College er studieturene en vigtig del af din studentertid. Vi tager på studieture til udlandet og København. Læs mere om studieturene under de enkelte uddannelser. Studieturene betaler du selv, men vi forsøger at holde udgifterne så lave som muligt.

På den internationale studieretning er der flere og længere studieture, og du skal derfor regne med flere udgifter til rejser end på de øvrige studieretninger.

SU

Er du over 18 år, kan du søge SU. Du kan først få SU fra kvartalet efter, du er fyldt 18 år. Du kan tidligst søge SU 1 måned før den dato, du kan få SU fra. Du søger på SU.dk https://www.su.dk/. Her kan du også læse om tidsfrister og betingelser for at modtage SU.

Tilmelding

Du tilmelder dig via optagelse.dk. Her er en hurtig guide:

  1. Gå til optagelse.dk https://www.optagelse.dk/
  2. Login med UNI-login
  3. Vælg din uddannelse

Så er du klar til at tage det næste skridt mod din fremtid. Vi glæder os til at se dig på Skive College.

Ungdomskort til bus og tog

Går du på en ungdomsuddannelse, kan du søge om et Ungdomskort, så du kan rejse billigt med kollektiv trafik. Læs om det og søg på ungdomskort.dk

UU – din kontaktperson

Har du brug for hjælp fra UU – Ungdommens Uddannelsesvejledning, så kan du kontakte Irene Hulsrøj, som er uddannelsesvejleder tilknyttet erhvervsgymnasierne på Skive College. Find kontaktinformation her: https://uuskive.dk/uu-skive/find-medarbejder/

L

Studie- og ordensregler