Opdag dit potentiale

Bliv elev på Skive College

Er du klar til ansvar og udfordringer? Bliv godt klædt på til erhvervslivet med en uddannelse hos Skive College.

Uddannelser og muligheder

Uanset om du drømmer om at blive en dygtig håndværker, en visionær iværksætter eller en akademisk stjerne, så kan du finde din plads på Skive College. Alle vores uddannelser åbner døre til spændende fremtidsmuligheder.
På Skive College handler det ikke kun om at få en uddannelse; det handler om at skabe din egen vej mod fremtiden. Vores motto “CREATE IT” eller ”skabe det” på dansk, opfordrer dig til at skabe noget – og frem for alt din fremtid og dit talent. På Skive College vil du både møde faglighed og kreativitet, som udvikler dig og dit talent.

Hvorfor vælge Skive College?

Hvis du er klar til at tage det næste skridt mod din fremtid, så tøv ikke med at blive elev på Skive College.

Vores uddannelser

Vi tilbyder et bredt udvalg af uddannelser – både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Vores erfarne undervisere og moderne faciliteter sikrer, at du kan tage den bedste uddannelse, der matcher dine interesser og ambitioner.

Støttemuligheder

Vores dygtige undervisere og trivselsvejledere er klar til at støtte dig både fagligt og personligt undervejs. Vi har også god mulighed for ekstra støtte undervejs, hvis du fx er ordblind eller har andre udfordringer.

Samarbejde med omverdenen

Skive College er ikke blot en forlængelse af folkeskolen. Vores uddannelser udvikles i tæt samspil med det omkringliggende samfund, erhvervslivet og de videregående uddannelser.

Det sociale miljø

Som elev på Skive College bliver du en del af et levende fællesskab, hvor det sociale miljø er lige så vigtigt som det faglige. Vi tror på at læring også sker uden for klasseværelset. På Skive College kan du møde nye venner, deltage i spændende arrangementer og engagere dig i forskellige klubber og aktiviteter. Der er også fredagscafé og fester for alle på skolen.

Hvordan bliver jeg elev?

Det er nemt at blive elev på Skive College. Bare følg disse trin:

Udforsk vores uddannelser

Gennemse vores uddannelsesmuligheder her på siden og find den, der passer bedst til dig. Vi hjælper dig gerne med vejledning.

Gå til vejledning

Tilmeld dig

Adgangskravene for din uddannelse afhænger af din alder, din erfaring og valg af uddannelse (se under de enkelte uddannelser). Tilmelding sker via optagelse.dk med dit UNI-login. Er du gået ud af skolen, skal du bruge dit MitID til at logge ind. Du kan til enhver tid kontakte os for mere information, eller du kan tilmelde dig på optagelse.dk.

Velkommen til Skive College

Når vi har registreret din tilmelding, vil du modtage flere oplysninger om studiestart m.m. via e-Boks. Vi glæder os til at se dig!

.

dreams succes friendships ideas innovation design skills